Duo. To mennesker. Fire øjne. Fire ører. Emil de Waal har lavet et album, hvor han spiller duo med nogle forskellige musikere. Titelnummeret er et møde med guitaristen Rasmus Oppenhagen Krogh. Her fylder guitaristen mest, hvilket ellers ikke er Rasmus Oppenhagen Kroghs ting. Han er den diskrete guitarist, der løfter andre frem, som det kan høres på hans formidable albums. Her er det i stedet Emil de Waal der træder tilbage og lader Rasmus Oppenhagen Krogh skabe nummeret, der udvikler sig til et lille mesterværk.
Emil de Waal har en særlig evne til, at spille i duo, hvilket han på meget forskellig vis har vist med både Spejderrobot og Gustaf Ljunggren. Her udvider han territoriet. Sammen med tenorsaxofonisten Cecilie Strange, Henriette Groth på præpareret klaver og klarinet, Fredrik Lundin på tenorsaxofon og Susan Alcorn på pedalsteel. Der er flere højdepunkter på pladen udover den allerede nævnte. Der er eksempelvis pladens eneste solonummer Logistik, hvor Emil de Waal har ladet sig inspirere af et drum fill fra Madonnas Frozen.
Der er også mødet med Lundin, hvor de spiller Duke Ellingtons festlige Limbo Jazz eller den skønne afslutter, hvor de Waal sammen med Susan Alcorn fortolker Charlie Hadens Silence. Om de Waal spiller med effekter, elektronik eller akustisk er ligegyldigt. Det er musikken og stemningen der opstår, der er interessant.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar