Viser opslag med etiketten minimalisme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten minimalisme. Vis alle opslag

torsdag, oktober 16, 2025

Occam: Components (New Vehicle) digital

 

Bag navnet Occam finder man fynske Hans Mydtskov, der er kendt for sit saxofonspil i bla. Soul Station. På denne plade er han helt alene og supplerer saxofonen med basklarinet, EWI og looping. Desuden har han selv produceret og skrevet musikken. Alle lydene er frembragt af blæserinstrumenterne. Med loops og effekter er der vokset et originalt musikalsk univers frem fra en musiker, der bekender sig til 70’ernes fusionsjazz og progrock men også psych, moderne klassisk musik og folkemusik.


Det jeg hører er elektronisk musik med soundscapes som basen, hvorpå der lægges et kvalificeret lag af en nysgerrig musikalsk opdagelsesrejse. Der er den folkagtige Was eller den dystre Gravel, hvor lyden af det vi kender som saxofon træder tydeligt frem. Der er også Sight, der har udviklet sig til, at være min favorit. Basklarinetten giver bunden, mens der flyver sfæriske toner ind i det minimalistiske stykke musik, der passer godt til kl. 3 om natten, hvor der er mennesketomt i gaderne. 


Trænger du til filmisk musik, der ikke ligner noget andet, så er Hans Mydtskovs Occam et godt sted at besøge.

Streaming

mandag, juni 28, 2021

Yngel: Alun/Greta Eacott: Stuck (One Take Records) LP/DL/stream

 

Som barn lærte jeg via verdenslitteraturen (Anders And & co.), at alun er et stof man kan drysse ud, så sporhunden mister færten og ikke kan finde det den søger. Duoen Yngel med guitaristerne Emil Palme og Taus Bregnhøj-Olesen har netop kaldt deres del af split-pladen for Alun. Yngel har fundet den særlige sten alun skifer på Bornholm. De bruger den til at skabe overtoner på guitaren. De to guitarister sender lyde op og ud i rummet i det 34 meter høje Brønshøj Vandtårn, hvor efterklangen varer op til 40 sekunder. Her hvirvler de elektriske guitarers lyde og klange rundt om hinanden i et berusende sonisk virvar. Emil og Taus har et symbiotisk sammenspil og smelter sammen til et hele.


Den engelske percussionist Greta Eacott står for den anden del af split-pladen. Hun har også indspillet sin musik i Brønshøj Vandtårn. Hun åbner med en rumlende stortromme, der langsomt forsvinder i det høje rum og fortsætter på marimba og diverse percussion. Tempoet og intensiteten øges. Tonerne sætter efter hinanden og indfanges i en aftagende klang. Eacott bruger og spiller med rummet. Det går fra forsvindende tyste klange til frenetisk buldren. 


Pladens hovedaktør er Brønshøj Vandtårn. Det bliver den i kraft af musikernes møde med og brug af rummet. En meget fascinerende og inspirerende oplevelse.

Bandcamp

mandag, marts 01, 2021

Anders Filipsen: Waiting Music (ILK) LP/DL/stream

 

Hvad venter vi på? At blive vaccineret, smide mundbindet og atter være sammen om, at høre musik. Anders Filipsens nye LP Waiting Music rammer os lige i den mest dystre del af nedlukningen - jeg nægter at tro, at det kan blive mere dystert end det er nu - her på kanten til foråret. 


Anders Filipsen er i selskab med fire klassiske synthesizere, tre firser modeller og en enkelt halvfemser model. Musikken på pladen er live takes og er ikke redigeret efterfølgende. Det er et væg til væg tæppe af klangflader, der meditativt cirkulerer rundt. Melodiske toner veksler rundt mellem hinanden. 


Der er tråde tilbage til Brian Eno’s album Apollo fra 1983 og albummene Ambient Music 1 og 2, der gav navn til genren. Anders Filipsen har også ladet sig inspirere af folk som Terry Riley, Roedelius og elementer fra japansk 80’er New wave. 


Hvor ventemusikken hos lægen eller teleselskabet som regel har karakter af et klammo neverending smooth jazz nummer, er Filipsens ventetidsmusik af en helt anden karakter. Det kan være dystopisk og til den dystre side. Det er også det dragende ved den. Jeg lader forsvinde ind i et flimrende sci-fi univers, hvor jeg pakkes ind i et vattæppe af digitalt velbehag.

Anders Filipsen

lørdag, januar 02, 2021

Nausia: Prince Kiosk (Plader uden grænser) LP/DL/stream

 

Det er næppe nogen nyhed for bloggens læsere, at jeg elsker vinylplader. Jeg har en særlig forkærlighed for udgivelser, hvor der er gjort noget ekstra ud af den fysiske udgivelse. Det er i allerhøjeste grad tilfældet med bandet Nausia, der ledes af Isak Schiødt. 


Han har udgivet pladen Prince Kiosk i 150 nummererede eksemplarer. Selve pladecoveret er et gammelt pladecover, hvor vrangen er vendt ud, her er der klistret et billede på og titel og bandnavn er skrevet på en Dymo-strimmel. Til vinylen, der er presset hos Nordsø Records, hører et linoleumstryk med info og en lille plakat med et udsnit af pladecoveret. Det er et lille mesterværk i sig selv.


Det giver kun mening med al vinylbesværet, hvis musikken også følger med. Det gør det på fornemste vis hos Nausia. Det er moderne kraut jazz med elementer af noise og minimalisme. Isak Schiødt, der udover at spille saxofon også spiller klarinet, har samlet et ungt band omkring sig; Oskar Faye på saxofon og synth, Christoffer Beese på guitar, Milo Aurvig på bas og William Spanggaard på trommer. 


Han bruger musikerne til at bygge stærke og stemningsfyldte landskaber af lyd. Ovenpå det lægger han sin saxofon og klarinet, som han serverer i minimalistiske rundgange. Musikken er både smuk og beskidt. Isak Schiødt sætter et tydeligt fodaftryk på den danske jazzscene med denne udgivelse. Det er en stærkt anbefalelsesværdig debut. 

Bandcamp

torsdag, maj 21, 2020

Yngel: II (Aftenrutine) LP/DL

Der hersker en nærmest uskyldsren aura over Yngels musik. Det er primitivt, ærligt og udgiver sig ikke for andet end det du hører. Hvad er det så du hører?

Det er to guitarister der spiller hvert nummer, som havde de lige opdaget en ny lyd eller klang på den elektriske guitar. Det lyder af guitar - og ophæver alligevel al logik omkring den gængse opfattelse af den elektriske guitar.
Musikken er indspillet på en kassettebåndoptager. Det passer godt til duoens lo-fi æstetik, hvor selve udgivelsen kun består af en farvet vinylplade pakket ind i et gennemsigtigt pladecover.

Det er Emil Palme og Taus Bregnhøj der udgør Yngel. En duo som jeg er ganske begejstret for. De udgav sidste år en plade sammen med den Indonesiske musiker Teguh Permana, som jeg havde med på bloggens liste over årets bedste udgivelser i 2019.

Deres nye plade består af tyve numre, hvor de bla. bruger sten og metalobjekter, når de udforsker den elektriske guitars muligheder. Det er vekslende mellem minimalistisk storhed og pompøs enkelhed. De to guitarister har skabt et unikt og musikalsk udviklende univers. Det rene og upolerede udtryk danner en atmosfære, der sætter spor.

mandag, september 16, 2019

G.E.K.: Mahatma (Aether) LP/DL

Bag forkortelsen G.E.K. finder man duoen Gud er Kvinde, der består af parret Maria Bertel og Johannes Lund. De er begge drevne musikere på den københavnske free jazz og eksperimentelle musikscene. Her har de med duoen Gud er Kvinde primært skabt eksplosive optrædender med afsæt i free jazzen. De går dog i en noget anden retning på den første fuldlængde udgivelse. Side A på LP er lange toner og klangflader, der bevæger sig i den nedre del af frekvensområdet. Det er meget effektfuldt, når man skruer op på 11 på anlægget, så man også selv bringes i lavfrekvente svingninger,

Maria Bertel spiller på trombone og en gammel analog Yamaha synth. Johannes Lund tager sig af den analoge synth Dark Energy II, violin, piano bas, stortromme, baryton saxofon, klokker og gonger. Her åbner de side B med et nærmest undertændt free jazz nummer, der sniger ind i rummet og besætter dig. Pladen lukker ned en dyster dyb sag, der igen kan ryste sjæl og indvolde. Gud er Kvinde er minimalisme, jazz og frie improvisationer i en berusende og berigende lydsætning. 

torsdag, august 09, 2018

Lund & Pultz Melbye: Plays Baritone Saxophones (Svala Records & Aether Productions) LP/DL

Den er som et dybt hav af klange, lyde og muligheder. Henrik Pultz Melbye og Johs Lund mødes omkring barytonsaxofonen. Det kan høres på en indspilning fra Mayhem i København sidste år. De spiller på hver deres barytonsaxofon minimalistisk musik, hvor gentagelserne står i kø og kører i ring. De benytter sig af en teknik, hvor de med cirkulært åndedræt er i stand til, at spille konstant uden pauser eller ophold. De har hentet inspiration hos minimalismens godfathers; Terry Riley og Steve Reich.

Det er en plade der kan lyttes til på flere måder. Jeg er fascineret af deres spilletekniske evner på barytonsaxofonen, der stiller helt ekstreme krav til deres fysik og opøvede evner. Den minimalistiske musik presses helt ud til kanten, som de f.eks. gør på den første skæring på side B. Her er udholdenheden og vedholdenheden helt ekstrem. Der er tale om en minimalistisk stamina. En musikalsk urkraft, der omsættes i lyde og steminger. En malstrøm der synes uendelig. Uden start eller slut. Man forvirres som lytter, når man først er fanget ind i musikken. Går det fremad? Går det tilbage? Snurrer det rundt? Hvad der op eller ned er ikke muligt at afgøre. Det er til gengæld muligt, at anbefale pladen til lyttere med stærke og tålmodige ører.

tirsdag, september 05, 2017

Sternlumen: Nørrebro Nights (Gateway) CD/Download/Streaming

Den første store forandring, i forhold til debutalbummet fra sidste år, er lyden. Thomas Kudela aka. Sternlumen har lavet album nr. 2. Det er indspillet i Millfactory i København. Lyden er outstanding. Det er et svulmende lækkert flygelorgie, der syder og bobler på albummet Nørrebro Nights. Det er også der, hvor Sternlumen har hjemme. I den kulturelle smeltedigel midt i København. Tyskeren der oprindelig er fra Ruhr-distriktet har altid været draget af Skandinavien. Det er ikke svært at høre på albummet, hvor der er, den der stearinoplyste sene aftenstemning med hygge, varme og en snert af noget melankoli.

Jeg har ofte haft Sternlumens plade i ørerne i de seneste uger og har bl.a. tænkt på filmkomponisten Max Richter og Nils Frahm, når jeg har hørt musikken. Minimalismen, jazzen og den klassiske musik er en del af universet. Jeg hørte den ultraminimalistiske trio The Necks i lørdags og hører også en del af trioens pianist John Abrahams i Sternlumens musik. Dog sker der flere skift hos Sternlumen end hos The Necks. Men dramaet og spændingen i musikken, det kan de begge to. Nørrebro Nights er en meget smuk og afklaret opfølger til debutpladen.
Bonusinfo:
Der er releasekoncert i Koncertkirken på Nørrebro d. 23. september.

mandag, september 04, 2017

Portico Quartet: Art in the age of automation (Gondwana) CD/LP/Download/Streaming

I pressematerialet bruges der et citat fra en anmeldelse i The Guardian, hvor Portico Quartet betegnes som et band der placerer sig i samme territorium som Radiohead, Cinematic Orchestra og Efterklang. Musikken er en blanding af electronica, jazz og indie. Udtrykket er minimalistisk. Fra et jazzsynspunkt er det saxofonisten Jack Wylie der gør Portico Quartet interessante. På et nummer som A Luminous Beam giver Wylie's sfæriske sopransax nummeret den kant, som der ikke er for meget af på albummet Art in the Age of Automation. 
Når man laver minimalistisk musik er det rasende vigtigt at der er masser af potens og mening i de toner der gentages konstant. Det er bl.a. derfor at de minimalistiske godfathers Philip Glass og Steve Reich bliver ved med at være interessante. Her bevæger Portico Quartet sig på en knivsæg. Det er under alle omstændigheder godt at de har forladt vokalen, som de havde med på det forrige album. De er tilbage ved udgangspunktet og det klæder dem. 

lørdag, august 19, 2017

Jakob Davidsen: Silence Trio 1 (ILK)

Pianisten Jakob Davidsen udsender tre forskellige trioplader over de næste tre år. På den første er han sammen med den norske saxofonist Torben Snekkestad og den danske guitarist Hasse Poulsen derer bosat i Frankrig. Det overordnede tema for alle tre plader er sindsro, stringens, genrefrihed og stilhed. 

Når tre så stærke improvisatorer mødes omkring ubunden improvisation er det spændende at høre, hvordan de mødes og hvad de får frem. Sidst jeg anmeldte Torben Snekkestad var i forbindelse med de tre soloplader som han på en gang udsendte sidste år. Her skulle han kun høre efter sig selv. I et triosamarbejde, hvor de tre individers indkapslede momenter skal frigives, opstår der noget andet. Det er lige præcis derfor at albummet Silence Trio 1 bliver så særlig at lytte til. Der kommunikeres gennem musikken, hvor der frigives en intens og brusende energi på meget lavmælt facon. 

Det er ikke uden grund at det velansete magasin NYC Jazz Record i august nummeret har pladen på listen over anbefalede udgivelser.

fredag, maj 26, 2017

Adam Pultz Melbye & Julia Reidy: Tennis of all kinds (Opalmine/Noema) kassettebånd >> SAP (Noema) LP

Den danske bassist Adam Pultz Melby og den australske guitarist Julia Reidy mødes på denne duoindspilning, der er foretaget i Reidy’s lejlighed i Berlin, sidste sommer. Hun spiller på 11 strenget akustisk guitar, mens Pultz Melbye trakterer den store kontrabas på ukonventionel vis. 
Det er impro musik, der i kontinuerlige øjeblikke ophæver harmonier og nedbryder rytmiske anslag. Der hviler en messende stemning i duospillet, hvor svaret findes i bassens resonans og guitarens klang. Over to båndsider betager de med deres sammensmeltning. Enkelhed grænsende til det minimalistiske bølger stille afsted med low fi attitude og DIY parathed.

Det er ikke den eneste duoindspilning som Pultz Melbye er aktuel med. Båndmediet er skiftet ud med vinyl og makkeren hedder nu Paul Stapleton. Amerikaneren Stapleton, der bor i Belfast har selv lavet det instrument som han spiller på. En Bonsai sound sculpture, der består af en pladespiller, hjemmelavet elektronik, forstærkede metalstrenge og percussion. Pultz Melbye behøver bare en kontrabas. Den bruger han til gengæld i en så ekstrem grad, at den ikke lyder som noget man vant til. Medmindre man er bekendt med Adam Pultz Melbye i forvejen. 

Det er to fritænkende og eksperimenterende musikere der finder sammen om skabelsen af lyde og stemninger, der i al sin forunderlighed giver sin egen mening. Pultz Melbye udbygger og understreger den kunstneriske position som han har opbygget i de senere år i soloprojekter og sammen med bl.a. trioen Flamingo. Det er på alle måder to mærkværdige udgivelser der kan anbefales til musiklytterne der trives bedst i udkanten.


mandag, januar 16, 2017

Anders Lauge Meldgaard og Kristian Poulsen: Leben in bewegung (Insula/Yoyooyoy/Halloween) LP

Frisk Frugts frontmand Anders Lauge Meldgaard er for anden gang gået sammen med guitaristen Kristian Poulsen, der bl.a. er kendt fra bandet Spost om at lave en LP. Det er poetisk improviseret musik, der er indspillet på københavnerspillestedet Mayhem over to dage i august og september 2015. Over de to pladesider præsenteres vi for 18 forholdsvis korte numre. De snurrer let som ahornstræets helikoptere, der falder til jorden med forskellige hastighed. Nogle er hurtige og andre er langsomme. Mens andre er gået i stykker og vælger nye retninger.

Musikken spiles på klaver, akustisk guitar, saxofon og analoge synthesizere. Er man bekendt med Frisk Frugt, kan denne plade betegnes som et slags frikvarter, hvor der er kommet ro på. Det er et helle, hvor der er plads til at forundres og betages. Det er mere impulsivt og uordnet. Det er en plade, der ikke vil indfanges. Den har det bedst som fri fugl uden for buret. Der hvor stemningen er sin egen og musikken rejsende. 

lørdag, december 13, 2014

Niels Lyhne Løkkegaard: Sound X Sound Music for 8 Recorders (Hiatus) 7”single

En gang i midten af firserne oplevede jeg et stykke musik udsat for 100 akustiske guitarer i Musikhuset i Århus. Instrumenterne kom undervejs til at lyde af mere og andet end akustiske guitarer. Der blev ikke anvendt nogen form for effekter ind over instrumenterne, alligevel fik guitarerne en helt anden lyd, når de blev multipliceret så mange gange. Niels Lyhne Løkkegaard forfølger noget af det samme med hans nye projekt Sound X Sound. Han har komponeret musikken, hvor han mangedobler et instrument og får nye og ikke hørte lyde frem fra et ellers velkendt instrument. Det første instrument i serien er gammelkendte og superpædagogiske instrument blokfløjten, som for mange har været det allerførste instrument man har spillet på (gad vide om Niels Lyhne Løkkegaard selv startede med at spille på blokfløjte?). 

Musikken er udgivet på en single i tyk vinyl, med papcover og inderpose, som var det en LP-udgivelse. Allerede her er der en aura af noget specielt. Noget man sjældent får lov til at stifte bekendtskab med. Musikken er komponeret for 8 blokfløjter. På den ene pladeside er det altblokfløjter og på den anden side er det sopranblokfløjter. Det bliver lige præcis den der særegne oplevelse, hvor jeg på den ene side genkender blokfløjterne og på den anden oplever instrumenterne i et nyt lys. Musikken er minimalistisk med små skift undervejs. Blokfløjterne trancenderer nærmest. Siden med sopranerne er den lyse eller den hidsige. Mens siden med altfløjterne er mere moderet og behagelig. Niels Lyhne Løkkegaards kompromisløse tilgang til musik når nye højder med denne udgivelse. At det samtidig er både givende og interessant at lytte til gør jo ikke sagen ringere. Jeg glæder mig allerede til det næste projekt, der skulle involvere 30 kromatiske tunere.
Bonusinfo:
D. 18. december kl. 20.30 præsenteres musikken i Koncertkirken på Nørrebro.

mandag, juni 16, 2014

Håkon Stene: Lush Laments for Lazy Mammal (Hubro)

Den norske percussionist Håkon Stene opførte sidste år, den danske komponist Simon Steen Andersens værk Black Box Music sammen med Aarhus Sinfonetta, ved Wundergrund Festivalens åbningskoncert i oktober. Et avantgardeværk med masser af humor og virtuositet. Værket har han opført adskillige gange siden og er også hyret til koncerter i bl.a. Tyskland. Nu er der kommet et album fra Håkon Stene, hvor han dyrker meditativ og minimalistisk musik. Musikken er skrevet af de to engelske klassiske komponister Gavin Bryars og Laurence Crane, der begge befinder sig indenfor den eksperimenterende del af den klassiske musik. Den del der peger tilbage på John Cage, Morton Feldman og Eric Satie. Desuden har Stene medtaget en enkelt komposition af Christian Wallumrød, der også spiller med på pladen. Stene har tidligere lavet kompleks og støjende musik og eksperimenterende folk sammen med hardangerfelespilleren Nils Økland.

På Lush Laments fro Lazy Mammal er Stene ovre i et meget smukt og besættende univers. Enkle toner, lyde og klange. Det er lavmælt drone. Det er ambient. Det er moderne beroligende klassisk musik. Stene spiller bl.a. kompositionen Riis skrevet af Crane, der er tilegnet Tour de France vinderen fra 1996 Bjarne Riis. Det er et messende dronenummer. Stene spiller selv på vibrafon, kvarttone vibrafon, marimba og guitarer. Derudover suppleres der med piano, cello og cimbalom undervejs. Lush Laments for Lazy Mammal er en af de helt store plader i 2014 og stærkt anbefalelsesværdig.