Nausia: Good Intentions (Plader uden grænser) LP/DL/stream

 

Der er gået præcis to år siden debutpladen kom - og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har set frem til opfølgeren. Nausia blev bla. DMA nomineret for den første.

Der er ikke sket ændringer i kvintetten der består af Isak Schiødt (saxofoner, klarinet), Oskar Faye (altsaxofon), Christoffer Beese (guitar), Milo Aurvig (bas) og Laurits Schmidt Eriksen (trommer). Bandets intentioner med det nye album har været, at lave et album som ingen andre har lavet før.

Nausia er inspireret af krautrock, free jazz, minimalisme og ambient. De har helt sikkert skabt deres eget sted i dansk jazz - og måske endda også internationalt. De kan spille bevægende spirituelt og højstemt som på The Celebration Song, hvor saxofonerne svæver afsted i en smuk melodisk stemning - mens guitar og trommer lægger en heftig rockbund. Det er et af den slags numre - ligesom resten af pladen iøvrigt - der fortjener at blive spillet højt. Nausia har et sammenspillet og intenst udtryk, der finder energi og groove i rocken. Free jazzen bidrager med det ubundne og løse. Det er stærkt dragende. Lyt bare til Sufi eller Tidligt mørkt. 

Det er ikke store ord, at kalde Good Intenstions for en ny dansk jazzklassiker. Så det gør jeg. Og ja, de har lavet et album som ingen andre har lavet før.

Bandcamp - Nausia

SVIN: Introducing SVIN (Tonzonen Records) LP/DL/stream

Det bruser intenst i mine blodårer, når avantgarderock trioen SVIN er på pladespilleren med deres nyeste epos, Introducing SVIN. Det er en heftig omgang af den fede slags. 

Det er ikke en debut, som titlen ellers kunne indikere, det er deres syvende album, hvor den seneste, Elegi - i samarbejde med Aarhus Sinfonietta, kom for et halvt år siden. Pladen er udgivet på tyske Tonzonen Records, efter at SVIN tidligere selv har udgivet deres musik.

Introducing SVIN er et nyt kapitel i den musikalske fortælling om trioen. Der er mange velkendte SVIN-elementer på pladen. Der er Lars Bech Pilgaards rebelske guitar, de lange saxofonudladninger fra Henrik Pultz Melbye og Thomas Eilers umiskendelige buldrende rytmer. De får selskab af et elektronisk industrielt univers, der udvider trioens musikalske udtryk i en fed retning. Der er helt rene elektroniske numre, som Deadweight, hvor analoge lyde sender dem i retning af 70’erne. Ellers er den elektroniske med hele vejen sammen med de andre instrumenter. Lars Bech Pilgaard har været fast mand i Bisses band i mange år. Nu medvirker Bisse på et enkelt nummer på SVINs album. For Bisse fans, der elsker når han går et skridt videre, er det en fest. 

SVIN bevæger sig mellem grimme, pompøse og filmiske landskaber. Et stærkt album, der har internationale kvaliteter.

SVIN Bandcamp

SVIN & Aarhus Sinfonietta: Elegi (Dacapo) LP/DL/stream

 

Da jeg anmeldte den første plade med SVIN for ti år siden, kaldte jeg dem for et seriøst spark i jazzens boller. Det var heavy-spade, hvinende saxofon og buldrende rocktrommer. Dengang havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg en dag skulle anmelde en plade, hvor SVIN var sammen med Aarhus Sinfonietta.

Det skal jeg så nu. De tre SVIN, Lars Bech Pilgaard på guitar, Henrik Pultz Melbye på saxofoner og klarinet og Thomas Eiler på percussion er kommet i klassisk selskab. Det er ikke et fisefornemt selskab. Det er til gengæld et af bedste danske kammerensembler ud i ny kompositionsmusik som de er sammen med.

Som SVIN har udviklet sig over årene giver det god mening at møde dem i denne indpakning. Allerede fra starten var der elementer af kraut-og progrock. De arbejder de stadig med - bare i en opdateret udgave. De meditative stemningsskabende droner får et ekstra tryk i dybden, når det ni mand store kammerensemble med tre percussionister, er med til at få SVINs musik ud af det intense trykkammer. Det bliver mere pompøst og dynamisk.

Der er elementer fra den elektroniske musiks klangflader, fra filmmusikkens stemningsstøttende og -udvidende univers og fra gadepercussion. Det fornemmes ret stærkt at de tre SVIN-musikeres vanlige grundlag løftes og intensiveres. Mødet mellem SVIN og Århus Sinfonietta udgives af det klassiske pladeselskab Dacapo på dobbeltvinyl i et prunkløst gatefold cover, hvor udtrykket passer godt til musikken. 

En vigtig detalje er at vinylen skal afspilles på 45 omdrejninger, hvilket ikke fremgår af pladens label, men af et klistermærke på det medfølgende plastikydercover, som jeg selvfølgelig smed væk - og nåede først at opdage afspilningsfejlen efter at have hørt det hele i gennem første gang på 33 omdrejninger - nå men det var nu heller ikke ringe - men dog bedst på 45.

Elegi på Bandcamp

Mythic Sunship: Wildfire (Tee Pee Records) LP/DL/stream

 

Det kan da godt være, at der er mere rock end jazz i Mythic Sunship. Jeg overlader den kedelige diskussion til andre og kaster mig i stedet lige lukt ned i dybet på solskibet. 

Pladens åbningsnummer Maelstroem er i mine ører flænserjazz af den lækre slags. De balancerer på kanterne af krautrockens kompleksitet, lange soli, improv og punket vildskab og energi. Saxofonisten Søren Skov brænder igennem og trommeslageren Frederik Denning buldrer på den fede måde.

Det er vigtigt at tilføje, at det er punklegenden Per Buhl Acs (No Knox etc.) der som mixer har ansvaret for den vellykkede lyd på pladen - ligesom han eks. havde på Pardans’ suveræne Spit and Image fra 2018.

Det er bla. derfor at et nummer som Olympia ikke bliver et helte-epos. I stedet trækkes vi gennem Kasper Stougaard Andersen og Emil Thorenfeldt mudrede guitarridt og står stærkt tilsølede tilbage inden vi skal om på LP’ens side 2. Det er nok her, hvor min favorit på pladen skal findes. Redwood Grove er et manieret og kollektivistisk output, hvor guitarerne, saxofonen og trommerne smelter sammen og bassen sørger for at de finder sammen i en solid psykedelisk lydmur. 

Mythic Sunship er kongerne af dansk kraut. De er kloge og modige nok til at kunne kombinere psychedelica, jazz, rock og punk. Jeg er voldsomt fornøjet.

Bandcamp

RoemerKlindtHjorthHeymanDombernowsky: Oprindelse (Svinefryd) stream

 

Indtil for nylig var jeg ikke bekendt med guitaristen Anna Roemer. Det har 2021 i allerhøjeste grad vendt rundt på. For nylig kom albummet Voyage, som hun havde lavet sammen med Cecilie Strange som en del af Kaleiido. Det er et fantastisk album. 1. januar udkom albummet Oprindelse, hvor Anna Roemer er sammen med orgel og keyboardvirtuosen Palle Hjorth, Mads Klindt på klaver og Peter Dombernowsky på trommer. Det er Nikolaj Heyman der har mikset musikken og for at understrege vigtigheden af den tjans, er han også med i bandnavnet. Det har i allerhøjeste grad også en betydning, da lydbilledet er en stor af udtrykket på pladen.

Musikalsk har de et futuristisk, organisk og kollektivt udtryk. Det er nutidig instrumental rock der både står ovenpå krautrock og ambient. Musik, hvor der skabes billeder. Filosofiske vandringer i naturen om natten og dagen. Lyt med og bliv suget ind i et fascinerende lydunivers. 

Soundcloud

Nausia: Prince Kiosk (Plader uden grænser) LP/DL/stream

 

Det er næppe nogen nyhed for bloggens læsere, at jeg elsker vinylplader. Jeg har en særlig forkærlighed for udgivelser, hvor der er gjort noget ekstra ud af den fysiske udgivelse. Det er i allerhøjeste grad tilfældet med bandet Nausia, der ledes af Isak Schiødt. 

Han har udgivet pladen Prince Kiosk i 150 nummererede eksemplarer. Selve pladecoveret er et gammelt pladecover, hvor vrangen er vendt ud, her er der klistret et billede på og titel og bandnavn er skrevet på en Dymo-strimmel. Til vinylen, der er presset hos Nordsø Records, hører et linoleumstryk med info og en lille plakat med et udsnit af pladecoveret. Det er et lille mesterværk i sig selv.

Det giver kun mening med al vinylbesværet, hvis musikken også følger med. Det gør det på fornemste vis hos Nausia. Det er moderne kraut jazz med elementer af noise og minimalisme. Isak Schiødt, der udover at spille saxofon også spiller klarinet, har samlet et ungt band omkring sig; Oskar Faye på saxofon og synth, Christoffer Beese på guitar, Milo Aurvig på bas og William Spanggaard på trommer. 

Han bruger musikerne til at bygge stærke og stemningsfyldte landskaber af lyd. Ovenpå det lægger han sin saxofon og klarinet, som han serverer i minimalistiske rundgange. Musikken er både smuk og beskidt. Isak Schiødt sætter et tydeligt fodaftryk på den danske jazzscene med denne udgivelse. Det er en stærkt anbefalelsesværdig debut. 

Bandcamp

Rasmus Kjær: Turist (Wetwear) LP/DL/stream

Albummet åbner med en fortryllende rytme, der lyder som noget fra et konsolspil fra 90'erne. Mønter og champignoner flyver om ørerne på mig. Rasmus Kjær har lavet albummet Turist. Et album der tog sin begyndelse for 12 år siden, hvor han turnerede i USA med Under Byen.

Da Rasmus Kjær for snart 4 år siden udsendte albummet Orgelimprovisationer, skrev den nordjyske jazzmusiker og kirkeorganist Niels Ole Sørensen en hård anmeldelse af albummet i Jazzspecial. Det handlede mest om Rasmus Kjærs manglende forståelse for det indviklede kirkeorgel.

Rasmus Kjær er ikke kirkeorganist. Han var en instrument turist på gennemrejse og opdagelse. Det er han fortsat.

Han er tilbage i eksperimenterne, hvor han ikke bruger lyde, toner, klange og instrumenter som de oprindeligt var tænkt.

Det er derfor at albummet Turist bliver så berigende. Den lyseblå vinyl pakket ind i et cover med en pixel-turist udenpå, er en halv times rejse i et grænseløst forunderligt univers. Rasmus Kjær har en fordomsfri og nysgerrig måde at skabe elektronisk musik på. Det er krautrock og 90’ernes Nintendospil, der krammer og kysser, har sex og laver et barn.

Rasmus Kjær

Debre Damo Dining Orchestra: 3DO (DDDO) LP/DL/stream

Da de udsendte singlen Yesega Wat for snart fem år siden, blev de et jazzundergrundshit. Det var dansk ethiojazz i særklasse. Allerede med det første album, der kom året efter havde de rykket sig og ville mere end ethiojazz.

Debre Damo Dining Orchestra er et nysgerrigt og udforskende band, hvilket de endnu en gang demonstrerer med albummet 3DO. De tre medlemmmer Peder Mertner Vind, Søren Lyhne Skov og Rasmus Karkov indtager en plads på den danske jazzscene der ellers har været tom.

Der er kun fire numre på pladen. Her har den sidste på side A, 3DO III mest hitpotentiale - det er der hvor lyden fra Afrika træder tydeligst frem, samtidig med at det blandet op med et lækkert synthhook.

Pladens hovednummer 3DO IV fylder hele side 2 med sine over 23 minutter. Her vokser spirituel jazz frem. Søren Skov på diverse saxofoner og Rasmus Karkov på altsax skaber sammen med Peder Mertner Vinds klangflader et mangefarvet syret eksotisk tæppe, hvor Indien og Mellemøsten er blandt bidragsyderne.

Når jeg har hørt pladen til ende, bliver jeg sulten på mere Debre Damo og kan ikke lade være med at tænke på, at 3DO mindst burde have været en dobbelt-LP.

Debre Damo Dining Orchestra har lavet et stærkt tredje album med stemningsfuld vilje, sjæl og intensitet.

Bandcamp

Crazy Doberman (Mastermind Records) LP/DL/stream

Det århusianske undergrundspladeselskab Mastermind Records, har udgivet mange plader der falder udenfor vanlige musikalske genrer. De har kastet sig over det amerikanske band Crazy Doberman. Det er fra den dybe undergrund, jazzens undergrund. Bandet udspringer af Industrial bandet Doberman. Det 10 mand store Crazy Doberman har allerede siden starten for 2 år siden, udsendt over 15 kassettebånd og flere CDr (hjemmebrændt CD). Ud over en enkelt 12” fra 2017, er det her deres første regulære LP på vinyl.

Det er avantgarde, free jazz, improv, experimental, psych, kraut, musique concrete og flere andre genrer fra musikkens overdrev, der mødes i et forrygende clash. Jeg vil tillade mig at tilføje en tanke om at der opstår en psykedelisk og spirituel stemning, når man først placerer sig som lytter inde i musikken.

Der hvor Crazy Doberman skiller sig ud og viser deres originalitet, er i deres blanding af klassiske jazzinstrumenter, som saxofon og elektroniske instrumenter. Det smelter sammen på naturligste vis. Det amerikanske webmagasin Psychedelic Baby Magazine kalder dem meget præcist for et Black Hole Free Jazz Band.

For nylig så vi et billede af et sort hul ude fra rummet. Nu ved vi også hvordan det sorte hul i free jazzen lyder. Farligt og fascinerende.

Bandcamp Crazy Doberman

Mythic Sunship: Another shape of psychedelic music (El Paraiso) LP/DL/stream

Det er bandets andet album i år. Og den fjerde på vinyl siden 2016. Det nye album markerer en udvidelse af det musikalske territorium for Mythic Sunship, da saxofonisten Søren Skov, kendt fra Debre Damo Dining Orchestra er kommet med i bandet. Allerede fra starten viste bandet sit slægtskab med den kosmiske jazz i bandnavnet, hvor der er referencer til John Coltrane og Sun Ra. Musikalsk tager de bl.a. afsæt i den tyske krautrock. Lange astrale forløb, hvor soloer og det store kollektive udtryk smelter sammen.

Pladen er indspillet i Causa Sui guitaristen Jonas Munks studie, han medvirker også på et par numre. Der er ellers allerede to guitarister i bandet. Det er slet ikke for meget når man tager et kosmisk syrebad i lyden fra Mythic Sunship. Det er psykedelisk rock med tværdiagonale prikker af heavy metal, løsthængende afrobeat frugter og spirituelle jazztoner. 

Det er mange stærke sager på en gang. Stærke fordi Mythic Sunship er spacede og langt ude og samtidig bevarer kontakten til lytteren. Pladen åbner med min favorit, det kvarter lange nummer Resolution, hvor Søren Skov lader saxofonen føre an i en spirituelt ladet hymne, hvor Frederik Denning roder løs på trommerne mens guitaristerne Emil Thorenfeldt og Kasper Stougaard Andersen maler med de brede fuzzpensler. Det er meditativt og sjælefuldt på den fyldige måde - og ender selvfølgelig i en vild eksplosion.

Another shape of psychedelic music er Mythic Sunships mesterstykke. Hvor de med den største tydelighed viser, at nutidig psykedelisk musik er noget andet og meget mere end det der blev skabt for 50 år siden. Velkommen ombord på det mytiske solskib.

Elparaisorecords.com

SVIN: Virgin Cuts (Mom Eat Dad Records) LP/CD/DL/stream

De tog et kæmpeskridt med 2016-pladen Missionær, hvor de rejste til Island og gik i studiet med nedskrevet musik. Det er forladt til fordel for løst improviserede jams på det nye album Virgin Cuts, hvor musikken er vokset frem undervejs. De tre medlemmer, Lars Bech Pilgaard, Henrik Pultz Melbye og Thomas Eiler har alle være med siden starten i 2011. De supplerer guitar, saxofon og trommer med diverse elektroniske instrumenter. De har alle stor erfaring fra forskellige eksperimenterende afarter af musikkens verden herhjemme. Deres baggrunde i jazzen er styrken - og giver så god mening, når de skaber musikken i nuet. 

Det høres tydeligt at de kender hinanden godt fra mange koncerter, hvor de ud over de sædvanlige koncertscener i Danmark, også har spillet mange skolekoncerter og været på adskillige turnéer i Østeuropa. Musikken er syret og brutal. De har hentet en del inspiration fra krautrock og psych. Det er en særdeles vellykket plade, hvor man svømmer væk i primitive stammerytmer, atonale toner og nysgerrig noise. 

Svin-music.com

Klimaforandringer: Slægt (Mom Eat Dad Records) LP/DL/stream

Alle musikerne har berøring med de eksperimenterende dele af den danske jazzscene. Klimaforandringer, der nu er aktuelle med deres andet album Slægt, er ganske vist eksperimenterende. Jazz det dog ikke i hvert fald ikke i traditionel forstand. Lars Bech Pilgaard på guitar og vokal, Taus Bregnhøj Olesen på guitar, Peter Skibsted på bas og vokal, Rasmus Kjær på keyboards, Rune Lohse på trommer og vokal og Anders Vestergaard på trommer udgør det meget originale band. De trækker på inspiration fra afro, psych, kraut, rock og andet godt fra musikkens overflødighedshorn.

De insisterende og pågående grooves der flere steder understøttes af firserglade electrotrommer vokser frem som en avantgardistisk version af Talking Heads. Det er muligvis på grund af afroinspirationen. Der er også de krøllede guitarfigurer der snor sig om de pulserende grooves. Der er Rasmus Kjærs afsindigt skønne synthesizer der maximodulerer lyde. Prøv f.eks. at hør nummeret En tilstand, hvor Kjær giver den som en dansk udgave af en mellemøstlig bryllupsmusiker. Der er også vokalerne, der sejler i effekter. Alt det giver et album, der er som skabt til lytterne der trænger til et alternativ til det alternative. Slægt er ude på vinyl i gennemsigtig orange. 

klimaforandringer.bandcamp.com

SAV: The Conversation (Aftenrutine)

Faste læsere af denne blog har ikke brug for, at få at vide at Lars Bech Pilgaard er den femdobbelte Steppeulvprisvinder Bisses faste guitarist. De kender ham som stjernen på egne albums og sammen med SVIN. Sidste år lavede han som medlem af duoen SAV, albummet Sucks Super Bones sammen med sangerinden Mija Milovic. Hvor den var gnistrende og eksperimenterende er de med deres ny album rykket i en ny retning. The Conversation er optaget på en enkelt dag i Beograd. Mija Milovic rammer sangmæssigt ind i mellem Cocteau Twins’ Elizabeth Frasier og Velvet Underground’s Nico. Det er der heldigvis blevet en masse plads til på pladen.

Lars Bech Pilgaard sætter endnu en gang en tyk streg under, at han er en af mest spændende danske guitarister lige nu. Han veksler uhæmmet mellem et primitivt minimalistisk guitarspil, et skurende punkspil og et poetisk natsummende spil. SAV eksperimenterer og afsøger hele tiden nye territorier, hvor kraut, avant, impro, balkan, afro, noise og andet tilsættes rocken. Der er flere danske tekster på pladen, der er forfriskende spontan. Spontaniteten og umiddelbarheden ledsages af dybde og seriøsitet. The Conversation er en anbefalelsesværdig plade til lyttere, der ikke har brug for at få bekræftet det de allerede ved.

soundcloud.com/sav-music-1

Bly de Blyant: The Third Bly de Blyant Album (Hubro) >> Bushman’s Revenge: Jazz, fritt etter hukommelsen (Rune) >> Tenderton (Little Birdie)

I udkanten af jazzen, hvor den smelter sammen med krautrocken og andre bevidsthedsudvidende subgenrer indenfor rocken, sker der en masse i Norge. 

Den norske trommeslager Øyvind Skarbø har udvidet trioen Bly de Blyant med vibrafonisten Ches Smith (Marc Ribot, Xiu Xiu, Mr. Bungle). I forvejen består gruppen af guitaristen Hilamar Jensson (Tyft, Jim Black) og multiinstrumentalisten Shahzad Ismaily (Marc Ribot, John Zorn). De har lavet et album, hvor Ches Smith’s vibrafon af naturlige grunde får lv til at fylde meget. Det er et fantasirigt univers der balancerer elegant mellem eksperimenterende improvisation, underspillede enkle melodier, krautrockens underfundige ligefremhed og jazzens snirklede detaljer.

Guitaristen Even Helte Hermansens rent norske trio Bushman’s Revenge er aktuelle med deres ottende album. Denne gang bevæger de sig tilbage i bandets historie. Til begyndelsen hvor jazzen fyldte mere. Even Helte Hermansens mål har været at lave et album, hvor Coltrane/Shorter møder elektrisk blues/Hendrix uden at volumeknappen bliver skruet op på 11. Albummet åbner med McCoy Tyners Contemplation, der serveres i i dejligt sumpet version, der lugter af Cream. Pladen byder på en grundlæggende stemning af tilbagelænet blues blandet i jazzsyren. Det fungerer rigtigt godt. Pladens to sidste numre er et par favoritter. Albert Aylers spirituelle Angels åbnes flot med Hermansens lækre syrespade. Det forsvinder ikke i larm og ballade. Men bliver i stedet en smuk jazzhymne. Pladens sidste nummer er Hermansens egen Lola mit dem Gorgonzola, en komposition der peger direkte på Jan Johansson og den nordiske urjazz. Jazz fritt etter hukommelsen er et anbefalelsesværdigt album, med et band der ikke har glemt jazzen.

Den sidste plade i denne norske stak, er med det debuterende band Tenderton. Hvor vi med de to foregående albums stilistisk befandt os i slut 60’erne, er vi med denne kvartet rykket ind i 70’erne. Den symfoniske rock har taget over. King Crimson og Yes står i kulissen. Pladens åbningsnummer, Bolero er en 13 minutter lang rocksymfoni, hvor guitaristen Arild Hammerø er i centrum. Efter en kilometerlang guitarsolo, sniger Haakon-Marius Pettersen sig ind med en synthsolo efterfulgt af en velspillet Rhodes solo. To lyspunkter i et nummer der tenderer til det svulstige. Pladen falder gudskelov ikke i den store guitarsololirsuppe. Heldigvis tager de på nogle spacede udflugter undervejs. Det er symfonisk jazzrock af den storladne “norske” slags.

hubromusic.com

runegrammofon.com

facebook.com/tendertonband

Debre Damo Dining Orchestra (DDDO)

De udsendte singlen Yesega Wat starten af 2015. En rendyrket ethiojazz sag, hvor inspirationen fra Mulatu Astatke var meget tydelig. Når de så laver et helt album er tanken nærliggende. Er de endnu en gang gået i ethiojazz sporet? Det er de ikke. De har på den anden side bevaret kontakten til ethiojazzen. 

Åbningsnummeret Ubahn in Addis er ikke bare i titlen betegnende for bandets udvikling. De placerer deres ben i krautrock og ethiojazz med det nummer. Beatet er ubetinget rocket og lettere skramlende. Saxofonerne har stadig kontakt til ethiojazzen. Hen over resten af pladen hældes der psych og andre multifarvede 70’er inspirerede rocktoner i musikken.

Debre Damo Dining Orchestra’s vej fra ethiojazen mod det mere rockinspirerede er klædeligt. Det er ganske enkelt mere originalt. Søren Skov og Rasmus Karkov på saxofonerne, Simon Visti Tangs plekterbas, Peder Mertner Vind på keyboard, der gerne søger mod orgel og trommeslagerne Kasper Saaby og Asbjørn Nørgaard har lavet en afvekslende og spændende plade. 

Subterranean 3 befinder sig på underbevidsthedens tærskel til en sumpet fest. Den får hovedet til at snurre uden brug af psykoaktive stoffer. Pladens sidste nummer Düsseldorf Dawn er et ode til neonlyshavets forsvinden. Syre og ethiojazz smelter smukt sammen og nye stærke nuancer opstår i et orange-lilla skær.

facebook.com/debredamodiningorchestra

Klimaforandringer: Ånder (Mom eat dad) LP

Klimaforandringer er et band der er samlet på foranledning af guitaristen Lars Bech Pilgaard. Det er nomadeorkester der rejser rundt i musikkens verden. 6 mennesker der alle har et solidt fundament i forskellige bands fra den alternative musikscene. En scene der ikke har noget navn og hverken er jazz eller rock. Medlemmerne spiller bl.a. i bands som SVIN, Maskinvåd, Under Byen, Dødens Garderobe, Horse Orchestra og Yes Deer. Klimaforandringers nye og første LP Ånder er et kalejdoskopisk udsyn, hvor enkle figurer fra afrikansk musik blandes med elementer fra syre, blues og krautrock. Klimaforandringer trækker spor tilbage til slutningen af 60’erne og starten af 70’erne, hvor danske bands som f.eks. Maxwells, Blue Sun og Days of Phoenix eksperimenterede på grænserne mellem rock, jazz og improvisation. Klimaforandringer er dog mere end et opdateret udknaldet hippieorkester. De er gode til at være organisk udknaldede - som på åbningsnummeret Ånder, Ånder ud - hvor de synger: “Der er vilde træer og knogler i skoven… Ånder, ånder ud.”

De er også gode til at være i et scifi økolignende univers, som på Karavane, hvor jeg spores ind på noget der minder om en blanding af old school sci fi og steampunk. Pladen bevæger sig ubundet og frit med naturen, mennesker, dyr og universet på en rejse, hvor de 6 musikere laver original og intens musik. Bandet består ud over Pilgaard, af Rune Lohse på trommer og sang, Peter Skibsted på bas og sang, Anders Vestergaard på trommer, Lil Lacy på cello og sang, Taus Bregnhøj Olesen på guitar og Rasmus Kjær på keyboards og duduk.

klimaforandringer.bandcamp.com

Narcosatanicos: Narcosatanicos (Mastermindrec.) LP

Bare fordi der er saxofon med, behøver det ikke at være jazz. Det er bare alt for sjældent at saxofonen mere end gæsteoptræder ovre i rocken. Så når det danske rockband Narcosatanicos har en saxofonist med i bandet, bliver de ikke til jazz. Men er man jazzlytter med hang til de mere ekstreme områder af jazzen med en duft af punk, rock, free og avantgarde, så er der i den grad noget tiltrækkende over Narcosatanicos. Det aarhusianske band blander metal, krautrock, punk og psykedelisk rock i en giftig cocktail med saxofonen i en central rolle. Selv om der hele tre guitarister i bandet, så er det primært saxofonisten Zeki Jindyl der tager sig af soloerne. Han svæver ovenover bandets massive mur af guitarer. 

Med fare for mentalt henfald og obstruerende tanker sætter Narcosatanicos musikken på spidsen. Det er brutalt på den smukke måde. Stemningen er en døsig og rødglødende blanding, hvor sangtitler som Voodoo Jesus, Truckstop Prostitute og Halluzinationsrausch fortæller at det er yderområdet af normaliteten af Narcosatanicos har det godt. Bandet spiller det gamle Suicide-nummer Ghost Rider - som Sods (Sort Sol) introducerede for de danske lyttere for i 1979 på albummet Minutes to go. Narcosatanicos’ version kan næsten måle sig med den og er en anderledes hyldest til det ellers supersimple elektronummer. Jeg vil ikke tøve med at anbefale albummet til marginaliserede rocklyttere - og afmarcherede jazzlyttere. Åbningsnummeret på side 2, Filth er i øvrigt et swingsyrejazzet nummer med pornostøn og smadrede flasker. Helt fantastisk!

narcosatanicos.bandcamp.com