Når man som jeg, går meget op i dansk jazz, er der selvfølgelig sket meget på jazzscenen i 2010. Der er dukket en masse nye navne op, hvor flere giver indikation om, at det ikke er det sidste vi har hørt til dem. Yngre navne er begyndt at etablere sig og finde en plads på den danske jazzscene. Specielt har jeg haft et godt øje til et par stykker, som jeg først skrev om sidste år. Den norske trommeslager Haakon Berre og den danske bassist Adam Pultz Melbye har medvirket på flere vigtige udgivelser i år. De er uddannet samtidig fra det Vestjyske Musikkonservatorium og spiller ofte sammen. Blandt andet på Maria Faust Group-udgivelsen, der er udkommet pladeselskabskollektivet Barefoot Records, som de begge er en del af. En anden markant udgivelse de begge var med på, var pladen Angel, som de lavede sammen med guitaristen Stephan Sieben. Den kom ikke med på årets liste, men den er værd at bruge noget tid på. Brutal jazz af den hårde slags.
Saxofonisten Lars Greve er med på Maria Faust-pladen og på Girls in Airports, der velfortjent fik en Danish Music Award for en plade, der med et samsurium af stilarter fremstår samlet og vellydende.
Adam Pultz Melbye er også med på saxofonsisten Jesper Zeuthens første plade siden 1980. Trio-pladen udkom her i efteråret, men allerede i januar havde et par af numrene fra pladen været med på Carsten Dahls Humilitas-plade. Zeuthens kompositioner Åndedans og Okto åbnede Dahls album, de kom også lige efter hinanden på Zeuthens trioplade. Jeg har valgt Dahls soloplade Effata til en af årets plader, selv om Humilitas også var en stor oplevelse.
Stefan Pasborg spillede trommer på Humilitas. Han kan også selv. På den anden plade med Pasborg's Odessa 5, havde han udvidet orkestret og lavet en spændende og ikke mindst festlig plade der fik mig til, at swinge rundt om mig selv.
Guitaristen Jakob Bro har ikke udgivet noget i eget navn i år. Han har bla. turneret verden rundt med den polske trompetist Tomasz Stanko. Til gengæld holdte Balladeering langt ind i 2010 og her senest fik han en Danish Music Award for det gode album. Bro er alligevel med på listen med to udgivelser. August Rosenbaums debutalbum og Jakob Buchanan's I land in the Green land. To markante udgivelser der efterlader stor respekt.
2010 var et stort år for vokaljazz-udgivelser. I hvertfald, hvis vi ser på antal udgivelser. Der var også flere debutanter der vil holde i lang tid. Kendra Lou og Mette Juul lavede nogle gode plader. Men jeg valgte Indra's plade. Den er hevet frem og sat på afspilleren mange gange i løbet af 2010.
Her i sidste øjeblik har Morten Mosgaard Orksters plade sneget sig med på listen over årets bedste danske jazzudgivelser. Min anmeldelse af pladen er først kommet på bloggen i dag. Nu har jeg lyttet ganske mange gange til pladen, endda med særligt kritiske ører og den holder stadigvæk - og vil med stor sandsynlighed holde i lang tid endnu.
Jacob Anderskov og Thommy Andersson lavede hver især nogle stærke plader med henholdsvis Agnostic revelations og Pending dialogues. Jeg har dog valgt deres fælles plade Triofolded, hvor de er sammen med trommeslageren Peter Nilsson.
Lars Winther er pianist, men sprang i år på plade ud som leder af et big band. Et meget afvekslende big band-album, der med kompleksitet, gode melodier og arrangementer har holdt til mange genlytninger.
Kiss Kiss Bang Bang er den mest klassisk lydende jazzplade i dette udvalg af gode jazzplader. Knasende frisk og gammeldags på en gang.
Som den skarpe nok har bemærket, så har jeg valgt 12 plader til listen. Hvorfor ikke 10, vil nogen måske spørge. Hertil er svaret at der i 2010 kom 12 danske jazzplader der fortjente at komme med på en liste over de bedste plader.
Pladerne står i uprioriteret rækkefølge.
Adam Pultz Melbye er også med på saxofonsisten Jesper Zeuthens første plade siden 1980. Trio-pladen udkom her i efteråret, men allerede i januar havde et par af numrene fra pladen været med på Carsten Dahls Humilitas-plade. Zeuthens kompositioner Åndedans og Okto åbnede Dahls album, de kom også lige efter hinanden på Zeuthens trioplade. Jeg har valgt Dahls soloplade Effata til en af årets plader, selv om Humilitas også var en stor oplevelse.
Stefan Pasborg spillede trommer på Humilitas. Han kan også selv. På den anden plade med Pasborg's Odessa 5, havde han udvidet orkestret og lavet en spændende og ikke mindst festlig plade der fik mig til, at swinge rundt om mig selv.
Guitaristen Jakob Bro har ikke udgivet noget i eget navn i år. Han har bla. turneret verden rundt med den polske trompetist Tomasz Stanko. Til gengæld holdte Balladeering langt ind i 2010 og her senest fik han en Danish Music Award for det gode album. Bro er alligevel med på listen med to udgivelser. August Rosenbaums debutalbum og Jakob Buchanan's I land in the Green land. To markante udgivelser der efterlader stor respekt.
2010 var et stort år for vokaljazz-udgivelser. I hvertfald, hvis vi ser på antal udgivelser. Der var også flere debutanter der vil holde i lang tid. Kendra Lou og Mette Juul lavede nogle gode plader. Men jeg valgte Indra's plade. Den er hevet frem og sat på afspilleren mange gange i løbet af 2010.
Her i sidste øjeblik har Morten Mosgaard Orksters plade sneget sig med på listen over årets bedste danske jazzudgivelser. Min anmeldelse af pladen er først kommet på bloggen i dag. Nu har jeg lyttet ganske mange gange til pladen, endda med særligt kritiske ører og den holder stadigvæk - og vil med stor sandsynlighed holde i lang tid endnu.
Jacob Anderskov og Thommy Andersson lavede hver især nogle stærke plader med henholdsvis Agnostic revelations og Pending dialogues. Jeg har dog valgt deres fælles plade Triofolded, hvor de er sammen med trommeslageren Peter Nilsson.
Lars Winther er pianist, men sprang i år på plade ud som leder af et big band. Et meget afvekslende big band-album, der med kompleksitet, gode melodier og arrangementer har holdt til mange genlytninger.
Kiss Kiss Bang Bang er den mest klassisk lydende jazzplade i dette udvalg af gode jazzplader. Knasende frisk og gammeldags på en gang.
Som den skarpe nok har bemærket, så har jeg valgt 12 plader til listen. Hvorfor ikke 10, vil nogen måske spørge. Hertil er svaret at der i 2010 kom 12 danske jazzplader der fortjente at komme med på en liste over de bedste plader.
Pladerne står i uprioriteret rækkefølge.
1. Jakob Buchanan Kvartet: I land in the Green land (Buchanan Records/Pladekisten)
Jeg overgiver mig totalt til denne plade. En spændende og langtidsholdbar plade der er med til, at vedligeholde den aura af en følsom stemning der er i Jakob Buchanans musik.
2. Girls In Airports: Girls In Airports (Mawi Music/Gateway)
Pladen er afvekslende og båret af Martin Stenders fine melodier. De fire musikere har lavet en meget anbefalelsesværdig plade. Hvis dette er lyden af ung dansk jazz anno 2010, ser det særdeles godt ud for fremtiden.
3. Indra: Indra (Gateway)
Benjamin Trærup's støvede, skrøbelige og afdæmpede saxtone klæder så fint Indra's personlige stemme. Hun har en af den slags stemmer, som man falder for med det samme. Der er en flot skrøbelig skønhed over stemmen, uden at man er bange for at der er noget der går i stykker. Dertil er hendes klædelige selvsikkerhed alt for stor.
4. Anderskov/Andersson/Nilsson: Triofolded (Kopasetic)
De spiller rent og frit uden overflødige tilsætningsstoffer. I spændinger mellem minimalistiske enkeltheder og kaos finder de tre musikere sammen om et udtryk hvor alle tre er lige vigtige. Dette dansk-svenske samarbejde er improjazz af høj international standard.
5. Pasborg's Odessa 5: X-Tra Large (Stunt)
Det er ikke mange der både kan hylde Gene Krupa og Ornette Coleman på et og samme album, hvor man vel at mærke kan høre hvem der hyldes. Det kan Stefan Pasborg samtidig med at han beholder sin musikalske integritet.
6. Maria Faust Group: Warrior horse (Barefoot Records)
Musikalsk holder hun sig til ekspressive udladninger, emotionelle stemninger og et herligt tungt groove. Charles Mingus, Carla Bley og Gil Evans er med i ånden.
Hun har imponerende meget styr på de otte musikeres roller. Det sker fordi Faust har udstyret dem med musikalsk materiale der er både kødfyldt og veldefineret.
7. August Rosenbaum: Beholder (Imposter Records/Gateway)
Pladen lykkes ikke kun fordi at han omgiver sig med stærke musikere. Dertil spiller han ganske enkelt for flot og velovervejet. Måske endda grænsende til det mere modne, hvis man da kan tillade sig, at sige det om en 22 årig debutant.
8. Carsten Dahl: Effata (Storyville)
Det vigtigste er sådan set, at Carsten Dahl har lavet en plade, der tilhører den sjældne kategori af plader med musik der insisterer på, at blive LYTTET til. Sæt den på. Sæt dig ned. Lyt. Vær med. Vær til.
9. Kiss Kiss Bang Bang: Kiss Kiss Bang Bang (Klumpmusic/Gateway)
Kombinationen af nogle særdeles velkendte - grænsende til nedslidte - populærmelodier og kernehård bebop - som var det Sonny Rollins der stod på Village Vanguard - er intet mindre perfekt! Støvet sax, manisk vild trompet, loose trommespil og en bas der er aktivt tilstede hele tiden viser, at selv om inspirationen er hentet over 50 år tilbage i tiden, så kan den stadig lyde knasende frisk.
10. Jesper Zeuthen Trio (Blackout)
Jesper Zeuthen bakkes musikalsk op af to unge svende, Adam Pultz Melbye og Thomas Præstegaard. De giver et værdigt med- og modspil på en plade, hvor der ikke hersker nogen tvivl om at det er Zeuthens musik og projekt. Han overlader pladsen til de andre to musikere i flere omgange. Men når Jesper Zeuthen kommer i fokus igen, er der ingen tvivl! Han er en stjerne der leder og lyser den hele lange sommernat.
11. Lars Winther: Big Band (Your Favourite Jazz)
Hvis der noget der karakteriserer Lars Winther, er det hans evne til at opsuge og omsætte indtryk, til noget brugbart og for os lyttere inspirerende at lytte til.
12. Morten Mosgaards Orkester (Jaevn)
Morten Mosgaard har lavet en plade, der har potentiale til at nå langt ud over jazzens grænser. Flere vil endda spørge om det overhovedet er jazz, det her. Den disskussion er underordnet, når først trioen spiller. Der er masser af plads til lækre detaljer i musikken, der kan tilfredsstille det kræsne jazzpublikum.
Tidligere års lister:
2 kommentarer:
Du kan låne alle pladerne pånær en enkelt på bibzoom.dk
http://bibzoom.shop2download.com/a/2010/12/16/arets-danske-jazzplader-2010/
Jeg synes at det ville være Mads la Cour værdigt at nævne ham og Im Berufs skive 'Grandpa Left You Nothing' på denne liste. På den plade er vi gang på gang vidne til et fantastisk samspil - både som helhed - men især imellem trompet og sax. Samtidig har Mads la Cour vist sit værd som en forrygende komponist
Send en kommentar