Støj kan udtrykkes på mange måder. Det kan være brutalt og larmende, som de japanske noiseekvilibrister Keiji Haino og Merzbow. Tager man til Malmö sker der noget helt andet med støjen. Den er ikke brutal i volumen. Det er til gengæld noget hidsigt stads at få i ørerne. Hyletoner der presser højtalerdiskanten til sit yderste. Skummende lavfrekvent støj, der til tider føles som nåle der vrides rundt i dine nervetråde. Jeg kan lige så godt tilføje, at jeg ikke har voldhørt denne plade. Jeg har kun hørt den igennem en gang. Men sådan er det med ekstremlytning. Der skal lige gå nogle måneder inden jeg hører den igen. Det er ikke musik, der giver humøret en gang lak. Det er en udmattende stærk oplevelse. Det er i det hele taget en interessant oplevelse at blive konfronteret med højfrekvente toner, der helt konkret gør ondt i kroppen.
Svenskeren Anders Lindsjö og danskeren Jakob Riis bor begge i Malmö. Jakob Riis er også aktiv omkring The Orchestra, hvor han havde arrangeret sidste års udgivelse Money med big bandet. Han er meget langt væk jazzen på den aktuelle udgivelse. Lydene på Tack! er improviserede og frembragte i øjeblikket. Anders Lindsjö spiller akustisk og elektrisk guitar og Riis tager sig af computer, bækkener og feedback. Numrene har fornøjelige titler som Framför allt vill jag tacka…, Mitt varmaste tack…, og Särskilt tack vill jag rikta till… Den er udgivet på CD i et begrænset oplag på 100 af det italienske selskab Setola di Maiale, der udgiver musik under overskriften Musiche non convenzionali. Den findes også som download.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar