I pressemeddelelsen til Carsten Dahls nye album Grace, kaldes den for opfølgeren til Goldberg variationerne. Hvor Goldberg pladen excellerede i en dekonstruktivitisk klaverlyd, er den nye plade en tilbagevenden til et klaver der ikke er præpareret. Til gengæld er Carsten Dahl præpareret af de mange års intense arbejde med Bachs musik. Det er musik der er inspireret af den rejse. Pladen placerer sig også som en fortsættelse på soloklavereventyret der begyndte for over 15 år siden med Butterfly Dream og siden har kastet så markante udspil som grammy vinderen Solopiano fra 2003, Copenhagen Aarhus fra 2005, Effata fra 2010 og The Myth and The Moth fra sidste år af sig. Det nye udspil placerer sig i denne række som den smukke og yndefulde datter.
Den rene og pure enkelhed iklædt smukke toner møder lytteren på Grace. Carsten Dahl er en mangesidet pianist. På Grace har han skabt musik der for mange lytteres ører vil være klar til at bruge med det samme. Det kræver ikke de store forudsætninger - andet end lidt overskud til at lytte og lade Carsten Dahls smukke soloklaver strømme mod dine ører. Det er givende musik, der sagtens kan fungere som et lækkert soundtrack til dagens foreteelser. Carsten Dahls musik er improviseret og opstået på stedet. Han er tom når han sætter sig ved flygelet. Der er ikke en færdig køreplan. Der er til gengæld et liv og en masse timer foran flygelet der er gået forud. Grace har alle forudsætninger for at blive en plade, der kan blive brugt af mange. Den er billig (30 kr i en Tiger butikkerne) og den er vidunderligt indladende.
Udkommer d. 28. august.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar