Her er et par svenske plader fra jazzens mindre kendte navne. Et par plader, hvor specielt den første fortjener et lyt. Bassisten Filip Augustsson har på pladen Viva Balck allieret sig med violinisten Eva Lindal og trommeslageren Christopher Cantillio. Han fremhæver selv i pressematerialet at han er en lykkelig gift familiefar, der bor i en forstad. Det er ikke den sejeste identitet til en eksperimenterende jazzmusiker. Derfor har han kaldt pladen Viva Black for, at gøre det sejere. Musikken er da også alt andet end velfriseret og småborgerlig. Violinisten Eva Lindal kommer fra den klassiske musik - men har ikke problemer med den improviserede musik, der er central på denne plade. De hylder bl.a. de to trompetister Tomasz Stanko og Kenny Wheeler på henholdsvis Desperadon! og The Butterfly left the flower. Det er abstrakt impro med klare farver. Eksperimenterende med sjæl og puls.
Bandnavnet MoMoToP er et akronym for Mats och Måns och Tomas och Pontus. Pontus der spillede piano er ikke længere med i bandet. I trioformatet med guitar, bas og trommer har MoMoToP indspillet deres andet album Slipen Sessions. Musikken opstod sidste sommer (den der var varm), hvor de i den lille by Slipstensjön i det nordlige Sverige tog på en uges digital detox (minus smartphones etc.). De fokuserede 100 % på musikken i en uge. Her skabte de den musik, som de indspillede i efteråret i en kirke i Arvika. De har ladet sig insprere af naturen. Det er lavmælt jazz med små doser spræl. Styrken er de tre musikeres fine sammenspil. Svagheden er at det bliver lidt kedeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar