Den danske guitarist Peter Tinning er uddannet på konservatoriet i Haag. Han debuterer nu med et album indspillet på Island sammen med den islandske bassist Thorgrímur Jónsson og den amerikanske trommeslager Scott McLemore. Han betegner musikken som værende "cool som en sommerdag nord for poalrcirklen". Musikken rummer ganske rigtigt noget af den vilde og utæmmede råhed, der hersker nord for polarcirklen. Der er en direkte klarhed i musikken. McLemore og Jonsson spiller også fast sammen i den islandske pianist Sunna Gunnlaugs trio. Her får Tinning serveret en gave. Deres organiske og intuitive sammenspil giver Peter Tinning gode muligheder for, at lade kompostionerne vokse.
Det er blevet en plade der i et behageligt og roligt tempo bevæger sig afsted. Peter Tinning indskriver sig i den lange række af dygtige danske jazzguitarister. Styrken for Tinning er i valget af samarbejdspartnerne. Det giver det lettere rootsinfluerede jazzguitarspil et flot rum at udfolde sig i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar